-
1 have
have1 ['haːvə] <-n; -r> Garten mhan har influenza er hat ( eine) Grippe;han har et hus er hat ( oder besitzt) ein Haus;hun har kørt tre kilometer sie ist drei Kilometer gefahren;det haves ikke das gibt es nicht; das haben wir nicht;hvordan har De det? wie geht es Ihnen?;hav det godt! alles Gute!, lass es dir gut gehen!, mach's gut!;nu kan du have det så godt! mach, was du willst, ich will nichts mehr mit dir zu tun haben!;man ved aldrig, hvor man har ham man weiß nie, woran man bei ihm ist;det skal jeg ikke have ngt. af fam fig na, ich danke!;det har han godt af! das geschieht ihm recht!, das schadet ihm gar nichts!;det har du ikke godt af das tut dir nicht gut, das bekommt dir nicht;have tiden for sig die Zeit vor sich haben;han har det med at overdrive er übertreibt leicht;have frakken på den Mantel anhaben;have hatten på den Hut aufhaben;jeg har været ich bin gewesen -
2 gøre
der er ikke andet for ham at gøre es bleibt ihm nichts anderes übrig;ja jeg gør! gewiss!, natürlich!;det gør mig ondt es tut mir leid;det gør ikke ngt. das macht ( oder schadet) nichts;hvad har du at gøre her? was hast du hier zu suchen?;det kan gøres, det lader sig gøre das lässt sich machen;gøre det af i en fart es schnell erledigen;gøre det af med én jemanden erledigen;hun kan ikke gøre for det sie kann nichts dafür;gøre i bukserne pl fam in die Hose(n) machen;gøre ngt. i penge etwas zu Geld machen;gøre én imod jemandem zuwiderhandeln;gøre en tur med einen Ausflug mitmachen;gøre om ändern, nochmal(s) machen;gøre omkring kehrtmachen;gøre til skamme beschämen;gøre sig til af ngt. sich einer Sache rühmen;det har du ikke gjort meget ud af da hast du nicht viel draus gemacht;det er der ikke ngt. at gøre ved dagegen kann man nichts tun, das ist nicht zu ändern;ikke kunne gøre ved at … nichts dafürkönnen, dass …;gjort gemacht, getan;få ngt. gjort etwas schaffen;det er godt gjort! (das ist ja) allerhand!; das ist die Höhe!;som sagt, så gjort! gesagt, getan!;hvor har du gjort af det? wo hast du es gelassen? -
3 have
I vb.haben;hav det godt! machs gut!;hvordan har du det? wie gehts dir?;hun har været syg sie ist krank gewesen;jeg ville gerne have et par æbler ich hätte gern ein paar Äpfel;det har jeg ikke noget imod ich habe nichts dagegen; ( skole)have ngt for etw. vorhaben, etw. aufhaben;have ngt med sig etw. mithabenII sb. -
4 have
I vb.haben;hav det godt! machs gut!;hvordan har du det? wie gehts dir?;hun har været syg sie ist krank gewesen;jeg ville gerne have et par æbler ich hätte gern ein paar Äpfel;det har jeg ikke noget imod ich habe nichts dagegen; ( skole)have ngt for etw. vorhaben, etw. aufhaben;have ngt med sig etw. mithabenII sb. -
5 vide
hvem ved? wer weiß?;så vidt jeg ved soviel ich weiß;den bog, du ved nok fam das bewusste Buch, das Buch, du weißt schon;ved du hvad? weißt du was?;få ngt. at vide etwas erfahren;hvem har De fået det at vide af? von wem wissen Sie das?;jeg gad (nok) vide ich möchte wissen;jeg ved ikke af, at … ich wüsste nicht, dass …;ikke det jeg ved af nicht, dass ich wüsste;før man ved af det ehe man sich's versieht;hvor ved du det fra? woher weißt du das?;det ved jeg ikke ngt. om darüber ( oder davon) weiß ich nichts;jeg gad vide ich möchte wissen;det er ikke godt at vide das weiß man nie, (das ist) schwer zu sagen;hverken vide ud eller ind weder aus noch ein wissen;det skulle din far bare vide! wenn das dein Vater wüsste!;man vil vide at … es verlautet, dass …;det vides ikke man weiß es nicht;vel vidende at … wohl wissend, dass … -
6 ret
få ret recht behalten;give ret recht geben;have ret recht haben;det har du ret i da hast du recht;komme til sin ret zur Geltung kommen;med rette mit (vollem) Recht;finde sig til rette sich zurechtfinden;komme til rette zurechtkommen ( medmit D);lægge til rette zurechtlegen;vise til rette zurechtweisen; zurechthelfentage for sig af retterne zugreifen, zulangen, sich bedienen; fam (r)einhauen;dagens ret das Tagesgericht;ad rettens vej auf dem Rechtswegeden rette (mand) der Rechte, der rechte/richtige Mann;i rette tid rechtzeitig;to ret, to vrang ( Stricken) 2 rechts, 2 links(alle) ret! MIL stillgestanden!;ikke ret stor nicht besonders groß;ret som han kom gerade als er kam;rettere sagt besser gesagt, vielmehr -
7 kunne
jeg kan ikke gøre for det ich kann nichts dafür;det kan (godt) være mag sein, kann sein;hvordan kan det være, at …? wie kommt es, dass …?;det kan ikke nægtes es lässt sich nicht leugnen;jeg kan ikke få det ind i hovedet es will mir nicht in den Kopf;kan du sove godt! schlaf gut!;han har ikke kunnet gøre det er hat es nicht tun können -
8 tænke
at tænke sig!, tænk bare ( oder engang)! stell dir das mal vor!, stellen Sie sich das mal vor!; das ist ja ein Ding!;det tænkte jeg nok, tænkte jeg det ikke nok das habe ich mir gleich gedacht;jeg kunne godt tænke mig en ny bil ich hätte gern ein neues Auto;hvem skulle have tænkt det wer hätte das gedacht;tænke sig om nachdenken, sich besinnen;tænke efter nachdenken;tænke igennem durchdenken;hvad tænker du på? woran denkst du?;hvad tænker du dog på? wo denkst du hin?, was fällt dir ein?;han kom til at tænke på ngt. etwas fiel ihm ein;jeg har andet at tænke på ich habe anderes zu tun;han tænker på at rejse i morgen er gedenkt ( oder beabsichtigt) morgen abzureisen;jeg kan tænke mig (til), hvordan … ich kann mir denken, wie …;tænke sig tilbage til barndommen sich in die Kindheit zurückversetzen;jeg tænker mit ved det ich denke mir mein(en) Teil dabei;hun er den sødeste pige, der tænkes kan sie ist das netteste Mädchen, das man sich vorstellen kann;som tænkt, så gjort gedacht, getan -
9 vejr
vejr [veːˀʀ] <-et; -> Wetter n; Atem m;jeg kan ikke få vejret ich kriege keine Luft;holde vejret den Atem anhalten;trække vejret Atem holen, atmen;hun har tabt vejret ihr ist die Puste ausgegangen;tage vejret fra én jemandem den Atem nehmen;i vejret in die Höhe, hoch, empor;gå med næsen i vejret fig die Nase hoch tragen;bede om godt vejr fig klein beigeben;
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Tag — 1. Alen Doach hîsch, äs mäkest hîsch; un Sangtich hîsch, dâd äs hîsch. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 368. 2. All Dag is ken Joarmarkt. (Strelitz.) 3. All Dage is kîn Sonndag (kîn Karkmess, sün kîn Fangeldage). (Oldenburg.) 4. All Doag wat Nîgs … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Jesus — er en historisk person, som ifølge Biblen er Guds søn. Vores tidsregning er baseret på hans formodede fødselsår, som år 1. År 0 findes ikke, fordi man ikke kendte tallet 0 da man lavde tidsregningen. Året før år 1 er derfor år 1 f.Kr. Mange… … Danske encyklopædi
Den Sidste Nadver — er et maleri udført af Leonardo da Vinci for hertug Lodovico Sforza. Maleriet fremstiller Den Sidste Nadver som den beskrives i Bibelen. Maleriet på 460 x 880 centimeter findes i Santa Maria delle Grazie klosteret i Milano. Leonardo da Vinci… … Danske encyklopædi
Kvaser — er i nordisk mytologi en mand frembragt ved trolddom af vanerne for at snyde aserne. Ved afslutningen af krigen mellem de to gudeslægter aftaler de to parter at udveksle rigernes klogeste mænd, for at forhindre fremtidige blodsudgydelser. Men da… … Danske encyklopædi
Svend 2. Estridsen — Svend 2. Estridsen, konge af Danmark 1047 1074, søn af Ulf Jarl og Knud den Stores søster, Estrid. Svend vokser op i England. Da Hardeknud dør i 1042, gør Svend krav på den danske trone. Imidlertid vinder Magnus magtkampen, og Svend bliver indsat … Danske encyklopædi
mix — det rette m. af unge og gamle evt. ...af talent og rutine: om klub, der ligger godt i rækken, og som ikke har en skæv aldersfordeling … Sportsjournalistisk dansk ordbog
